cykel- og hygge i uge 34 i Hornsherred
15. august 2009


Vi ankom til Sønderby omkring kl. 12.00, Hansebetterne, Leif og jeg.
Blev budt velkommen til vores " sommerhus ", der også skulle være udgangspunktet og basen for den kommende uge.
Super dejligt på Hakkebakkegården hos Mica & Bjarne.
Vi fik os indrettet på vores værelser, fik dejlig frokost med alle Bjarnes dejlige lækkerier - øl og
snaps.
Slog mave og tog derefter vores cykler og kørte til Østby havn hvor der var træskibe festival - helt fantastiske skibe - og SOLEN var kommet frem efter det meste af dagen havde regnet.
Hjem til sjusser og råhygge på terassen - fandt ud af at frokosten stadig sad - så senere blev det til gammel ost, med rom  - te og rødvin.
til køjs ved 23 tiden

16. august 2009

Sov dejligt .... til kl. 8 stod op til et dejligt morgenbord - Bjarne havde været tidligt oppe, nybagt brød og meget andet godt -  morgenmaden blev nydt i solskin og godt humør - dagen skulle planlægges - turen gik i dag i bil til Ledreborg  - og vi skulle lave madkurv.
Kylling, salat, ost og flutes
Mica & Bjarne havde arrangeret med en af byrødderne - Egon - kørsel til Ledreborg tur/retur - super så var der ingen af os der skulle køre - Vi blev sat af og hentet ved porten til parken - så vi slap for den lange travetur fra de store parkeringspladser der hører til.
Det var en super koncert - opvarmning af  Jane & Shane engelsk violinist og Irsk sanger - dejligt musik.
Efter pausen kom så det vi alle var kommet for at nyde Robin Gibb.
Hjemturen gik lidt af en omvej -vi skulle jo se lidt af det dejlige område .
Hjem til mere råhygge og aftensmaden bestod af æggekage - super dag var til ende med kaffe og Baily.


17. august 2009

Efter morgenmaden - der også kunne nydes i solskin - gik turen til Eskildsø, hvor der skulle fodres høns, som Mica & Bjarne havde lovet at passe i den uge - rigtig hyggeligt, en rask lille sejltur på 5 min. til øen. Plukkede tomater og figner - og en tur til fods på øen til klosterruinen, hvor der i 1100 tallet boede augustinermunke, disse munke levede et ret vildt liv og blev mange år senere flyttet til Æbelholdt kloster i Nordsjælland.
Ved klosterruinen på Eskildsø vokser der en del lægeplanter som munkene brugte f.eks kransburre,filtet kongelys,lægehundetunge, rød tanbæger og alm. katost.
Eskildsø er med sine 1,4 kvarterat kilometer den største ø i Roskilde fjord - øen er også et yndet sted for grågæs - der er fantastisk smukt.
Efter denne dejlige formiddagsoplevelse spiste vi frokost - nappede en morfar inden turen gik til Svanholm - et sted med økologisk landbrug og gårdbutik.
Nu skulle der laves aftensmad: Lammekølle med masse af hvidløg, flødekartofler og humus - ind imellem blev jeg sat ind i facebook's FARM TOWN - jeg skulle lære at pløje,så, høste og meget andet - det skulle senere vise sig at blive en rigtig tidsrøver - men sjovt. 


18. august 2009

Som øvrige dage vågnede vi alle op til duften af nybagt brød .... både rug - og franskbrød - kaffen var lavet  - sild og ost - blødkogte æg manglede der heller ikke .... sikken en dejlig ferie vi havde.
Der blev lagt planer for dagen - Bjarne ville gerne ha en fri dag i kødbyen, der skulle købes ind bl.a. sild til røgovnen m.v. Hanse meldte sig som medindkøber. Leif ville gerne være chauffør for os 3 tøser der var helt vilde med at få en formiddag i butikker i Raskilde.... tro mig, der var en bagtanke - så kunne han besøge bekendt i bilbranchen mens vi powershoppede og fik vendt en del klude.
Vi blev hentet af vores "chauffør" og turen gik hjem til en super frokost.
Der blev døm afslapning efter frokost - vi skulle have besøg af  Mette,Mille og Rasmus ( Mette og Rasmus er min niece og nevø og Mille er kæreste til Rasmus ). det var rigtig hyggeligt, at de havde lyst til en go middag så langt i Rasmus's lille blå  frække fiat 500.
Det var endnu en hyggelig dag der sluttede på terrassen med ild i havepejsen. 
 
19. august 2009

Efter morgenmaden var der planlagt en tur til det dejlige Orø - alle cykler blev placeret i Bjarnes varevogn, idet turen fra Sønderby til Orøfærgen er ret stejl og træls - så vi skulle nok få cyklet nok på Orø.
I skoven lige før overfærten, med den lille kabeltrukket færge, satte vi bilen og cyklede til færgen. Nu skulle Orø erobres på cykel.... helt vidunderligt vejr sol og ikke ret meget vind - rigtig cykelvejr - det blev da også til lige over 20 km.

Midt på Orø's hovedgade mødte vi Charlotte,Arne og deres veninde Lis.... ja verden er lille - efter en lille sludder skulle vi finde et sted at indtage frokosten, vi havde fået fortalt at forsamlingshuset var både god og billigt, og da det var bedstefar der skulle betale frokosten ( havde fået 500 kr. til en lille en ) skulle det ikke være for dyrt.
Kokken var imidlertidig taget til fastlandet til tandlægen, så der kunne bydes på 3 stk. på et bræt og en pils for 50 kr. - så blev der også råd til en snaps - det højnede kvaliteten - og kaffe med wienerbrød til alle fantastisk 543,00 kr.
Vi sendte et postkort til bedstefar fra Orø med tak for mad -

Super dejlig tur....... Vi skulle hjem, der skulle røges sild ..... uhm
20. august 2009

Stod atter op til en forrygende dag.... solskin og morgenmad på terrassen.... Dagen i dag skulle bruges til bl.a. besøg på " Honning & Flora " et skønt sted til at blive inspireret til alt fra have til hus.
Nappede lige lidt shopping i Frederikssund.
Hjemme ventede vores bedre halvdele med dejlig frokost med nyrøgede sild m.m.
Efter frokosten skulle der fodres høns på Eskildsø med efterfølgende sejltur på Roskilde Fjord. det blev til en skøn tur på et par timer - dejlig oplevelse - Leif blev hjemme for at slappe,læse og sole sig.... rigtig ferie.
21. august 2009

Vi vågnede op til feriens sidste dag ..... der skulle være fest middag med hele svineriet - lige fra Oksemørbrad til brombærtærte.
Der blev cyklet lidt i omegnen af Sønderby - shoppet i Holbæk slappet af i solen.

Næste års ferie skulle planlægges.... der var nok at se til her på den sidste dag. Ferien næste år skal gå til Læsø..... det var lidt af en udfordring på nettet, der var flere krav til en perfekt ferie - huset skulle ligge i Østerby, af hensyn til fiskeindkøb, have 3 værelser - super køkken - internetadgang - helst røgovn o.s.v. 
Vi fandt huset...... meeen røgovn må vi selv medbringe.
Huset blev bestilt og næste års ferie er på plads for os 6 i 2010.

Sidste ferieaften var slut med masse af råhygge på terrassen med ild i havepejsen . rødvin   - kaffe m.v.
22. august 2009

Efter morgenmaden var det tid til afrejse ........ efter en super dejlig ferie med dejlig samvær, godt vejr og mange hyggelige oplevelser.

Hansebetterne satte kursen med Harboøre og efter at have vinket farvel stak vi næsen mod Søborg

En helt fantastisk cykelferie  i Sønderby var slut...... på gensyn i uge 26  2010 på Læsø.